NATURLIGT MINERALVAND

Vand der sælges som naturligt mineralvand skal per definition udspringe fra en officielt anerkendt mineralvandskilde, hvor det ligeledes skal tappes direkte på flaske (i modsætning til kildevand).

Før vand officielt kan anerkendes som naturligt mineralvand, skal det over en to årig periode løbende kontrolleres og godkendes af myndighederne for dens mineralindhold og temperatur som ikke må afvige. Dertil skal det påvises, at kilden er beskyttet imod al risiko for forurening.

Efter endelig godkendelse og kvalificering er kilden fortsat underlagt vedvarende tests målt op imod de oprindeligt kvalificerende værdier. Betegnelsen ”Naturligt Mineralvand” er en retslig definition som har samme værdi som definitionen ”Appellation d’origine controlee” på en flaske vin.

ANALYSEN AF VAND

På alle Hildon’s flasker printes et nøje mål af de vedligeholdte mineraler, som det naturlige mineralvand indeholder. Et stabilt mineralindhold er blandt de forcer, der hæver vandet over konkurrenterne. Sammensætningen af Hildon’s kemiske og mikrobiologiske komposition er beskyttet for at sikre Hildons konstant høje kvalitet.

Kroppen behøver mineraler for at kunne holde sig sund. Hildon Naturligt Mineralvand leverer naturlige mineraler i én løsning for øget absorbering. Drikker man 2 liter Hildon som en del af hverdagen sikres en tredjedel af det daglige calcium behov.

5 TYPER VAND

Med de mange varierede vand, der er tilgængelige i dag, kan det være forvirrende at afgøre, om du og din familie drikker det bedste vand. Ikke blot er der stor forskel mellem postevand og filtreret vand, men der er også forskel mellem naturligt mineralvand, kildevand og restauranternes flaskevand med og uden tilsat kulsyre.

POSTEVAND Dansk postevand er generelt sikkert at drikke, men det kan være stærkt filtreret og behandlet med kemikalier for at reducere tilstedeværelsen af parasitter. Postevand kan indeholde betydelige mængder af chlor rester, for at opretholde mikrobiologisk sikkerhed under opbevaring og rejse gennem postevands tanke og rør, som ikke altid er i den bedste form. Det meste postevand har været brugt i en eller anden form for kapacitet før – dvs. det er genbrugt, genbehandlet og genfiltreret før konsumering. Den deraf følgende konsekvens er, at postevand kan smage ubehageligt, og videnskaben spekulerer i negative bi-produkter af behandlingen. Tilstedeværelsen af parasitter såsom cryptosporidium er ikke ukendt i postevand, hvilket resulterer i en stigende efterspørgsel på ‘kogt vand’ hvert år. Crypto er en bacille fundet i overflade vand, og som af og til kan finde vej gennem filtre og ikke påvirkes af chlorin.

FILTRERET VAND Der er en række filtrations- og flasketapnings systemer tilgængelige i dag. Filtreret vand er typisk postevand, der er blevet behandlet for at fjerne chlor rester – ganske enkelt for at forbedre smagen. Mange af de filtre, der bruges i dag, beskytter ikke mod forurenende stoffer som parasitterne Cryptosporidium og Giardia, der af og til er tilstede i Danmarks grundvand. Det afgørende problem med ‘hjem-flaske systemer’ i et kommercielt restaurant miljø er usikkerhed omkring hygiejne og drifts metoder. I modsætning til en fabrik for flaskevand, som er reguleret og kontrolleret som en mad producent, er tapnings systemerne ofte placeret i køkkenet og derfor uregulerede. Personalet kan være utilstrækkeligt uddannet, hvilket ofte fører til, at filtre og rør ikke er renset, som de skal. Filtre har en begrænset levetid, hvorfor de er modtagelige for mug, og derfor kan opbygge bio-film rester, hvis de ikke skiftes ofte nok. Usikkerhed omkring tapnings processen og den efterfølgende rengøring af flaskerne er en yderligere årsag til bekymring om hygiejnen. Flaskerne behandles ofte i køkkenet, ved siden af mad produkter og under relativt ukontrollerede forhold. Når de først er på bordet, håndteres de af kunden og nogle steder endog direkte drukket fra. Når måltidet afsluttes returneres flaskerne til køkkenet, men der er ingen garanti for, at de bliver tilstrækkeligt renset, før de bliver genfyldt og brugt igen. Det er tydeligt, at disse metoder kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko for forbrugeren. Enkelte restauranter forlanger endda ekstra for, hvad der essientielt er postevand renset for chlorin!

FLASKEVAND / BORDVAND / RENT VAND ELLER DRIKKEVAND Disse typer vand kan oprinde fra et mix af kilder. Enkelte af de flot pakkede og ettikerede flaskevand er blot gen-renset postevand. Vand mærkeret som ‘purified’ eller ‘vapour distilled’ er i virkeligheden postevand, der blot har gennemgået processer, såsom omvendt osmose for at gøre det egnet som drikkevand på flaske. Denne process fjerner størstedelen af vandets mineralindhold – navnlig calcium. Så meget at tilføjelsen af calcium “tilbage” til vandet nogle steder er obligatorisk som følge af råd fra medicinal myndigheder på baggrund af risiko for sygdoms udvikling. Mange af disse former for vand er ozoneret, hvilket kan resultere i skadelige bi-produkter såsom bromater, som er kræftfremkaldende. Interessant nok kan disse former for vand forekomme under ét brand navn, men kan udspringe fra flere forskellige kilder, som kan være placeret i forskellige lande over hele verden.

KILDEVAND Ligesom naturligt mineralvand skal vand, der er ettikeret ’kilde vand’ stamme fra en officielt anerkendt kilde. Kildevand undergår imidlertid ikke samme intensive to års anerkendelsesproces, som naturligt mineralvand. Indtil for nylig behøvede det yderligere heller ikke at blive tappet ved kilden. Kildevand er mikrobiologisk gavnligt, naturligt fri for forurening og skadefulde organismer, men der kan være brugt mikrofiltrering og UV behandling til rensningen. Det kræves ikke, at det demonstrerer et stabilt mineralindhold som for mineralvand, og i sidste ende vurderes indholdet først den dag, at vandet tappes Det kan derfor i princippet ændre sig fra tapning til tapning. Naturligt mineralvand skal stamme fra en officielt anerkendt kilde og skal tappes ved den kilde. Før vand officielt kan anerkendes som naturligt mineralvand, skal det over to år demonstreres for myndighederne ved regelmæssige og hyppige mikrobiologiske tests, at kilden er beskyttet mod enhver risiko for forurening samt, at mineralindholdet, temperaturen og andre essentielle karakteristika forbliver stabile. Vandet er derefter underlagt vedvarende tests og fortsat vedligeholdelse længe efter, at det har modtaget sin oprindelige kvalifikation.